Klubhuset

Torslunde-Ishøj idrætsforenings har et eget dejligt klubhus på adressen Torbens Vænge 10, 2635 Ishøj. Lokaler er indrettet delvist i længerne på den gamle gård Torbens Eje, samt i en tilbygning.

De første omklædningsrum og de 2 store klublokaler er for en stor dels vedkommende indrettet af klubbens medlemmer. De første lokaler blev taget i brug i 1969.

Klubhuset har 4 store omklædningsrum og et mindre til dommere.

Klubhuset består af et dejligt stort klublokale med borde og stole til ca. 60 personer med tilhørende anretterkøkken og depotrum. Der er service til ca. 60 personer.

Der er tillige et mindre klublokale med borde og stole til ca. 15. personer.

I den vestlige ende er der et foreningskontor og et mødelokale, der hovedsageligt bruges af forretningsudvalget og bestyrelserne.

Lån af lokalerne:
Alle lokalerne kan bruges af foreningens medlemmer til foreningsaktiviteter i forbindelse med idræt og til møder og andre arrangementer.
Skal du bruge lokalet, så spørg Stig Christiansen på 40 64 33 33 om det er ledigt og/eller skriv dig på kalenderen i det lille foreningslokale.

Spørgsmål om Klubhuset i øvrigt bedes ligeledes rettet til Stig Christiansen.

Forretningsudvalget har ansvaret for driften af klubhuset.
Fodboldafdelingen har fået overdraget at bestyre salget i klubhuset.

Brugen af klubhuset er omfattet af kommunens regler for anvendelse af lokaler, der stillet til rådighed af kommunen.
Reglerne kan ses herunder og er opslået i klubhuset.

TIIF-ordensregler

TOP