Velkommen til Torslunde-Ishøj Idrætsforening
Har du lyst til at spille badminton?
Vi er en lille hyggelig klub i Ishøj Landsby, hvor du kan spille badminton tirsdage, torsdage, fredage eller lørdage for et billigt kontingent i dit nærmiljø.
Vi har en seniorafdeling med ca. 100 spillere og en juniorafdeling med ca. 20 spillere. Vi har plads til alle, uanset badmintonerfaring og lægger vægt på badminton på motionsplan. Vi har hyggelige traditioner bl.a. en årlig klubfest.
Har du lyst til at dyrke gymnastik i dejlige landlige omgivelser i Ishøj landsby?
Her på siden kan du læse om vores tilbud til store og små
I TIIF Fodbold, lægger vi stor vægt på det sociale sammenhold. Alle er velkommen uanset alder, hudfarve, religion, seksualitet, køn osv.
Vi har tilbud om at spille fodbold fra 5 år til 60+.
Vi spiller fodbold hele året, om sommeren på banerne ved Ishøj Idrætsplads (Boston Park), og om vinteren enten indendørs i Ishøj Skolehal eller på kunstgræsbanen ved Ishøj Idrætscenter.
Kontakt os, så finder vi et hold du kan træne og spille sammen med.
I Torslunde Ishøj IF har vi dyrket petanque siden 1999, hvor afdelingen blev startet. Vi er idag ca. 50 mere eller mindre aktive medlemmer. Petanquebanerne ligger ved vort klubhus på Torbens Vænge 10 i Ishøj Landsby.
Vi spiller petanque hele året søndag formiddag kl. 10.00 til ca. 13.00 og om onsdagen kl. 18.30 til ca. 21.00 fra begyndelsen af april til slutningen af oktober.